Det viser regeringens konvergensprogram, som fremlægges mandag, skriver Berlingske.
I 2013 svinder underskuddet til 35 milliarder kroner. Det er 1,9 procent af bruttonationalproduktet, så Danmark ligger under EU's grænse på tre procent af BNP.
Det går bedre, fordi staten tjener mere på pensionsskatter. Desuden skæpper afgifterne på Nordsøolien mere i statskassen.
Derfor kan regeringen lettere nå kravene i sin 2020-plan, mener professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
De lysere udsigter får ikke økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til at slække på kravene til velfærdsreformer. Men hun glæder sig over flere penge til vækst og beskæftigelse.
- Det er supergodt. Det betyder, at vi både kan sørge for at lukke hullet, og at vi har plads til at investere i de, som giver vækst: Uddannelse, forskning og infrastruktur, så Danmark kommer ud af lavvækstfælden, siger Margrethe Vestager.
Det tilfredsstiller ikke Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
- Når man pludselig finder ud af, at et underskud er 26 milliarder mindre, end man regnede med, så bør det også smitte af på den kommende finanslov, siger hun.
Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, klandrer regeringens retorik.
- Det beviser, at finansministerens påstand om, at den tidligere regering har efterladt et såkaldt håndværkertilbud, er lodret forkert, siger han.
Dansk Folkeparti kræver en undskyldning.
- Regeringen må nu erkende, at den har overtaget en økonomi i bedre forfatning, end man har påstået, siger finansordfører Kristian Thulesen Dahl.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned