Danmark får underskud på 36,5 milliarder
Der vil være røde tal på bundlinjen hos finansminister Bjarne Corydon (S), når han næste år sætter to streger under årets resultat.
Det forventer regeringen i hvert fald i det forslag til finanslov, som man lægger frem mandag.
Ifølge Ritzaus oplysninger venter regeringen, at underskuddet på den offentlige saldo bliver cirka 36,5 milliarder kroner næste år. Det svarer til 1,9 procent BNP.
Det er en lille stigning i forhold til hidtil, hvor regeringen har regnet med et underskud næste år på cirka 32,6 milliarder kroner.
Selvom tallet er stort, så er der tale om en halvering i forhold til 2012, hvor regeringen i første omgang regnede med et underskud på cirka 100 milliarder, som senere blev justeret ned til 73,5 milliarder kroner.
Det høje underskud i 2012 skyldes dog også, at regeringen har udbetalt 24,5 milliarder kroner til de danskere, som ikke længere vil være med i efterlønsordningen.
Samtidig regner regeringen med at få en ekstraordinær indtægt på cirka fem milliarder kroner ind i kapitalpensionsbeskatning næste år. Samlet set er derfor tale om et mindre fald i underskuddet fra i år til næste år.
Både den tidligere VK-regering og den nuværende S-R-SF-regering har via reformer og tilbageholdende økonomisk politik forsøgt at bringe underskuddet på statens finanser ned.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie