Danmark forlænger flyveforbud fra Dubai
I løbet af januar har der været heftig debat om rejser til Dubai, fordi en række kendte sportsfolk og influencere har været i Dubai, selv om myndighederne har frarådet rejser til udlandet. (Arkivfoto) Foto: Ahmed Jadallah/Reuters
Ahmed Jadallah/Reuters
Når en ny lov om test og isolation er på plads, kan flyveforbud fra De Forenede Arabiske Emirater ophæves.
Regeringen har besluttet at forlænge forbuddet mod at flyve fra De Forenede Arabiske Emirater til Danmark.
Der er ikke sat dato på forbuddet, men det vil være gældende, indtil en ny lov, der indfører krav om test og isolation ved indrejse til Danmark, er udmøntet - dog maksimalt en uge.
Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.
Forbuddet gælder de syv emirater i De Forenede Arabiske Emirater - herunder Dubai.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) kalder det et "forsigtighedsprincip" at forlænge flyveforbuddet, til loven er på plads.
- Vi kan konstatere, at Dubai selv oplever en stigende smitte og nu lukker ned for en del af nattelivet.
- Derfor mener jeg ikke, at vi kan tage nogen chancer og åbne op for fly fra Dubai, før vi med den nye lov kan kræve en test og selvisolation, når man kommer til Danmark, siger han i en pressemeddelelse.
Folketinget har tirsdag vedtaget en lov, der vil gøre det til et krav at tage en test og gå ti dage i isolation, når man kommer hjem fra udlandet. Det er i dag kun en anbefaling.
Der er dog mulighed for at afkorte isolationen, hvis man får taget en negativ coronatest, som tidligst må foretages på fjerdedagen efter indrejsen i Danmark.
I løbet af januar har der været heftig debat om rejser til Dubai, fordi en række kendte sportsfolk og influencere har været i Dubai, selv om de danske myndigheder fraråder rejser til udlandet.
Mindst 78 danskere er blevet test positive for coronavirus efter en rejse til Dubai.
Danmark har de seneste uger haft flyveforbuddet, fordi der har været mistanke om, at coronatest i Dubai har været af for dårlig kvalitet.
Forbuddet blev indført 23. januar, fordi en borger henvendte sig og berettede om upålidelige test i Dubai.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker