Danmark går til kamp mod mobning af seksuelle minoriteter
Den russiske aktivistgruppe Pussy Riot og undervisningsministeren skal drøfte kamp mod mobning af LGBTI-børn.
Den danske regering - i form af minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) - tilslutter sig fredag en kreds af lande i FN-systemet, der fordømmer vold og mobning af LGBTI-børn.
Forkortelsen LGBTI dækker over homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle.
Tilslutningen sker ved en erklæring, der blandt andet opfordrer landene til at monitorere vold og mobning i skolerne, ligesom de skal udvikle politikker til forebyggelse og håndtering af vold og diskrimination på skoler.
Det oplyser ministeriet for børn, undervisning og ligestilling i en pressemeddelelse.
Kort efter vil undervisningsministeren mødes med den russiske punk-rock aktivist-gruppe Pussy Riot på Folkemødet på Bornholm til en uformel drøftelse om LGBTI-personers rettigheder.
- Det kan have store konsekvenser for unges trivsel og fremtid, hvis deres rettigheder krænkes på et tidspunkt i livet, der i forvejen er præget af usikkerhed og søgen efter identitet, siger Ellen Trane Nørby.
- Danmark er på mange måder foregangsland, når det gælder LGBTI-rettigheder, og det skal vi blive ved med at være. Over hele verden oplever LGBTI-elever vold og diskrimination i uddannelsessystemet, siger hun.
Ifølge ministeren passer tilslutningens ambitioner perfekt til det arbejde, regeringen i juni satte i gang med at forebygge og bekæmpe mobning af enhver slags på danske skoler.
Det arbejde skal munde ud i nogle anbefalinger til stat, kommune og institutioner, om hvordan de kan forebygge og bekæmpe mobning.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde