Danmark hænger på regningen med et ja til bankunion
Hvis Danmark siger ja til at gå med i EU's bankunion, vil landet blive omfattet af de samme forpligtigelser som euro-landene, selv om Danmark fortsat står uden for den fælles valuta.
Det gælder også de økonomiske byrder, når det handler om at sanere og redde den gældsramte finanssektor i Sydeuropa og Irland, skriver Information.
Det irske EU-formandskab, som står i spidsen for forhandlingerne om EU's bankunion, har sagt, at man meget gerne ser Danmark, Sverige og andre lande uden for euroen koblet på som medlemmer af bankunionen.
Men det vil have en pris.
- Alle deltagende lande skal være omfattet af alle regler, forpligtigelser og garantier, siger en kilde tæt på eurolandenes forhandlinger til Information.
Danmark vil skulle hæfte solidarisk for banker i andre EU-lande, hvis de danske banker skal ind under EU's nye banktilsyn i Frankfurt. Og det er i strid med udmeldingerne fra den danske regering.
På EU's topmøde i december var statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) positiv over for dansk deltagelse i banktilsynet, men hun gjorde det klart, at det ikke må give Danmark flere udgifter.
- Danske skatteborgere skal ikke betale for gæld i andre lande. Det gælder også bankgæld, sagde statsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned