Danmark skal fyre op under den vedvarende energi, hvis vi skal leve op til EU's krav.
Medmindre den danske energipolitik ændrer sig, kan Danmark ikke leve op til kravet om, at vedvarende energikilder om 10 år skal udgøre 30 procent af det danske forbrug.
Det viser en indberetning, som Energistyrelsen har sendt til EU. Her skriver de, at Danmark i 2020 vil have "underskud" på vedvarende energi i forhold til de 30 procent.
I Energistyrelsen erkender kontorchef Flemming Nielsen, at Danmark halter bagefter med den nuværende energipolitik.
- Med alle de ting, der er sat i gang nu, så når vi ikke helt derop. Så det kræver nye initiativer, siger Flemming Nielsen.
Der er ingen konkrete initiativer på bordet, men i de kommende måneder vil styrelsen arbejde på en række anbefalinger.
- Danmark har sat sig nogle ambitiøse mål for vedvarende energi, og dem lever vi selvfølgelig op til, siger Flemming Nielsen.
Deadline er 1. juli, hvor EU-landene skal aflægge rapport om deres initiativer inden for vedvarende energi.
Målet er, at EU samlet skal nå op på 20 procent vedvarende energi inden 2020. En oversigt udarbejdet af den europæiske brancheorganisation for vindenergi, Ewea, viser, at EU samlet set kommer til at nå det mål og lidt til.
Højdespringerne på de grønne watt er Sverige, Letland og Finland. De har allerede redegjort for, hvordan de vil nå op på henholdsvis 49, 40 og 38 procent i 2020.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet