Danmark har ingen ideologiske problemer ved en såkaldt transaktionsskat på handel med værdipapirer i EU. Det er foreslået af Frankrigs præsident, Sarkozy, og forhandles i EU's Ministerråd.
Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved sit ugentlige pressemøde i Statsministeriet.
- Vi har ingen ideologiske problemer ved en transaktionsskat i Europa, overhovedet ikke. Vi arbejder på det i (Minister) rådets regi, siger hun i forbindelse med det danske EU-formandskab.
S-R-SF-regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget en global transaktionsskat - før kendt som Tobin-skatten - som også omfatter andre lande som Kina og USA.
Danmark ønsker at komme så tæt som muligt på finanspagten mellem eurolandene, understreger statsministeren om pagten, som drøftes 30. januar ved det næste EU-topmøde.
Finanspagten skal være klar 1. marts, oplyste den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident Sarkozy mandag efter et møde. De to har drevet kravet om finanspagten, som blev vedtaget ved EU-topmødet 9. december
Helle Thorning-Schmidt mødes onsdag med EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, ved den officielle åbningsceremoni for det danske EU-formandskab, som løber indtil 1. juli i år, hvor Danmark efterfølges af Cypern.
- Vi skal sikre en ansvarlig europæisk økonomi samtidig med, at vi skaber vækst, siger Thorning. Hun understreger, at regeringen også arbejder for "et grønt Europa og et mere sikkert Europa."
Helle Thorning-Schmidt mødtes mandag med EU-præsident Herman Van Rompuy, som har ansvaret for at styre EU-topmøderne, der især vil handle om finanspagten for eurolandene. Det kommer tre topmøder under det danske EU-formandskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker