Al-Qaida er blevet dygtig til at påvirke med video, hvor Danmark får en af hovedrollerne som fjende af den muslimske verden.
Ifølge en af videoerne blev tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen belønnet med posten som Natos generalsekretær på grund af sin håndtering af sagen om Muhammedtegningerne. Sådan ser al-Qaida på det, fortæller en ny analyse fra Politiets Efterretningstjeneste, PET.
Det danske flag har også sin plads i al-Qaidas videoproduktion. Et militært køretøj med Dannebrog i Afghanistan bruges som baggrund, når speakeren taler om "vestlige korsriddere".
- Al-Qaidas propaganda er ganske effektiv, svær at imødegå og appellerer til et globalt publikum, konkluderer PET's Center for Terroranalyse.
Den militante islamiske gruppe har sit eget medieselskab, as-Sahab, som nogle gange producerer med høj teknisk kvalitet. Danmark har fået plads i hele ni af al-Qaidas videoer siden 2006. Videoerne sætter også en standard for andre militante islamister, mener PET.
As-Sahab bruger sjældent blodige billeder af henrettelser. Derimod viser selskabet al-Qaidas ledelse som "intellektuelle, betænksomme, rettroende og ærefulde krigere, der bekæmper Vestens og Israels ondskab og brutalitet med ydmyge midler."
Krigene i Afghanistan og Gaza har en fremtrædende rolle i videoerne, som inddrager aktuelle begivenheder og billeder samt citater fra religiøse tekster.
- Al-Qaida anvender i sin kommunikation klassiske propagandateknikker med stor vægt på det følelsesmæssige, skriver PET.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker