Danmark hjælper Niger med knap en milliard kroner

Klimaforandringer, fattigdom og irregulær migration er nogle af de problemer, som præger Niger i Vestafrika, hvor ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, er på besøg i denne uge.

Under besøget har han sammen med kronprins Frederik og Nigers præsident, Mohamed Bazou, annonceret en ny aftale.

Den betyder, at Danmark skruer markant op for støtten til Niger, som er et af verdens fattigste.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det nye udviklingsprogram er på 800 millioner kroner for 2023-2027 samt en ny uddannelsesstøtte på 120 millioner kroner.

Det er ifølge Udenrigsministeriet en forøgelse på cirka 50 procent i forhold til tidligere.

- Sahel er en konfliktfyldt region på tærsklen til Europa. Med mærkbare konsekvenser af klimaforandringer, stigende ustabilitet og irregulær migration har Danmark en stærk interesse i at være engageret i Sahel, udtaler Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

- Niger er ét af de lande i Afrika, der har allermest brug for vores hjælp, og som gør en forskel i regionen.

Samarbejdet i Sahelregionen er blevet svært de seneste år, bemærker Udenrigsministeriet.

Det skyldes blandt andet, at Mali og Burkina Faso har oplevet militærkup.

Samtidig har Wagner-gruppen vundet indpas Mali, mens militante, islamistiske grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat hærger i landene i Sahel-regionen.

Niger er dog et af de lande, som alligevel har formået at udvikle sit demokrati de seneste år.

Samtidig med besøget bliver der også lanceret en ny humanitær støtte på 201,6 millioner kroner til landene i Sahel-regionen.

Den hjælp skal imødekomme det stigende behov for humanitær hjælp som følge af ustabilitet og klimaforandringer.

- Den nye humanitær bistand fokuserer på at beskytte de mest sårbare grupper og sikre adgang til blandt andet fødevarehjælp, vand og sanitet, sociale ydelser samt styrket lokalt beredskab og tilpasning mod klimaforandringer, udtaler ministeren.

Partnerskabet mellem Danmark og Niger går tilbage til 1974.

/ritzau/