Danmark i fælleserklæring til USA: Bekymret for politiangreb
Også organisationer som Black Lives Matter Danmark har efterlyst en officiel udtalelse fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i forbindelse med urolighederne i USA. Her demonstreres der foran den amerikanske ambassade i Danmark. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Danmark udtaler sig nu sammen med EU-lande i sikkerhedspolitisk samarbejdsorganisation om urolighederne i USA.
Danmark tilslutter sig en fælleserklæring med en bred kreds af EU-lande om urolighederne i USA, efter den 46-årige sorte mand George Floyd døde i forbindelse med en anholdelse.
I erklæringen udtrykker man sympati for George Floyds familie. Landene regner med, at USA's myndigheder vil give de sigtede betjente en retfærdig rettergang, lyder det.
Men samtidig betragter man med bekymring angreb fra politi og demonstranter på journalister og pressefolk.
- Vi er bekymrede over episoder og angreb fra politi og demonstranter imod journalister og pressearbejdere, der dækker protesterne på tværs af USA, de seneste dage, står der.
Det er OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, der er afsender på erklæringen. Situationen er torsdag blevet drøftet.
I et skriftligt svar siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at det er det rigtige forum at give en erklæring til USA i.
- Jeg er glad for, at der torsdag i OSCE var anledning til at drøfte den bekymrende situation i USA. Det er det rigtige forum, fordi vi i netop i OSCE drøfter sikkerhed og samarbejde baseret på fælles principper, forpligtelser og fundamentale rettigheder, såsom retten til at demonstrere fredeligt og beskyttelse af pressen.
- Erklæringen udtrykte også tillid til, at de amerikanske myndigheder vil sørge for at opretholde retssikkerheden, skriver Jeppe Kofod.
Enhedslisten har stillet spørgsmål til ministeren omkring behandlingen af de amerikanske myndigheders behandling af journalister under urolighederne.
Det skete, efter at et tv-hold fra det amerikanske medie CNN blev anholdt.
I Tyskland har forbundskansler Angela Merkel kommenteret urolighederne. Det samme har premierminister Boris Johnson i Storbritannien.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde