Danskerne får tilbudt ulovlige kosttilskud på dansksprogede hjemmesider af virksomheder fra andre EU-lande, som ikke følger dansk fødevarelovgivning. Det skal stoppes, mener fødevareminister Henrik Høegh (V), som har rejst sagen i EU's stående komité SCoFCAH.
- Forbrugerne skal ikke udsættes for vildledende markedsføring, når de handler kosttilskud på internettet. Hvis markedsføringen af produkterne, som sælges via internettet, er vildledende, skal det være nemmere at få standset markedsføringen og advare forbrugerne om produkterne, siger han i en skriftlig kommentar.
Henrik Høegh og Folketingets partier har afsat 3,2 millioner kroner til at styrke kontrollen med kosttilskud i det nye fødevareforlig.
- Fødevarestyrelsen vil bruge flere ressourcer til at finde frem til udenlandske hjemmesider, der markedsfører ulovlige produkter til danske forbrugere. Derudover bliver oplysningen styrket, så forbrugerne i højere grad også selv kan forholde sig kritisk til markedsføringen af kosttilskud, siger Henrik Høegh, som mandag er til rådsmøde i Bruxelles.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker