Danmark klar til at levere fregat og kampfly til Nato
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen melder om, at Danmark tilbyder fregatter til Natos styrkeberedskab. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En bataljon, fregatter og kampfly er med i Danmarks bidrag til forsvarsalliancen Natos styrkeberedskab.
Danmark er klar til at bidrage med fregatter, luftmilitære kapaciteter som kampfly og en bataljon udstationeret i Letland til forsvarsalliancen Natos styrkeberedskab.
Det orienterede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) Udenrigspolitisk Nævn om mandag eftermiddag.
- Vi har rådført – eller i hvert fald orienteret nævnet – konkret om fregat og andet, siger Lars Løkke Rasmussen efter mødet.
I denne uge – 21.-22. juni – afholdes Natos styrkegenereringskonference forud for Nato-topmødet i Vilnius i Litauen 11.-12. juli.
Her skal medlemslandene melde ind, hvad de kan bidrage med til forsvarsalliancens styrkeberedskab.
I en pressemeddelelse tilføjer forsvarsministeren flere detaljer om det danske bidrag.
Regeringen vil bidrage med en stor del af Danmarks parate beredskab i 2024.
Det omfatter blandt andet en bataljon udsendt til Letland i "perioder af året".
-Fregatter som flagskib for Natos stående flådestyrke, fregatgruppe 1, i et halvt år og luftmilitære kapaciteter som kampfly, siger Troels Lund Poulsen i meddelelsen.
Det vides ikke, hvor de danske fregatter vil ende med at blive sendt hen, da Natos stående flådestyrke bevæger sig rundt.
Nato kan løbende indkalde det beredskab, den danske regering har stillet til rådighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker