Topmødeminister Connie Hedegaard (K) kommer til at bede ulandene om godt vejr i klimaforhandlingerne, efter at et angiveligt dansk oplæg til en klimaaftale har fået flere af ulandene til at rase.
Det mener den socialdemokratiske klimaordfører, Mette Gjerskov. Hun kritiserer den danske ledelse af forhandlingerne for at lytte alt for meget til USA og den rige verden på bekostning af ulandene.
- Papiret har bidraget til en utryghed, som nu skal modbevises ved, at Connie Hedegaard går ud og tager parti også for de fattige lande i verden, siger Mette Gjerskov.
- Hvis de fattige lande skal være med i en aftale, skal de kunne se, at vi reducerer vores CO2 udledning, og så skal der nogle penge på bordet, siger hun.
Margrethe Vestager, radikal leder og klimaordfører, mener at det danske papir er alt for uambitiøst og fedtet over for ulandene.
- Det dårlige ved papiret er, at det ikke løser problemet med at komme af med CO2. Og det giver ikke udviklingslandene tilstrækkelige muligheder for at tilpasse sig klimaforandringerne og bekæmpe fattigdom på en klimaklog måde, siger Vestager.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker