Danmark og Holland i front for træning af F16-piloter
Fighter Wing Skrydstrup i det sydlige Jylland udgangspunkt for den danske styrke af F-16 kampfly. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, har torsdag drøftet træning af piloter med USA's minister.
Den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, siger ifølge Reuters, at det er Danmark og Holland, som skal lede træningen af ukrainske piloter til F16-fly. Desuden vil flere andre lande også tage del i træningen.
I en mail til Ritzau oplyser fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at han torsdag har mødtes med den amerikanske minister, hvor de netop har drøftet træning af ukrainske piloter til F16-fly.
- Første skridt er at afdække, hvilke lande der vil være med til at gennemføre træningsmissionen og det er vi i gang med nu. Her er Danmark klar til at spille en central rolle sammen med Nederlandene, udtaler ministeren.
Udtalelsen fra ministeren kom torsdag eftermiddag, før meldingen fra Lloyd Austin.
Troels Lund Poulsen tilføjer, at spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal levere F16-fly til Ukraine fortsat udestår.
- Den amerikanske forsvarsminister anerkendte den danske støtte til Ukraine og vores arbejde med at udvikle løsninger til den fortsatte støtte til ukrainerne, siger Troels Lund Poulsen.
- Der er enighed om, at det er et vigtigt strategisk skridt på længere sigt. Hvorvidt det betyder, at Danmark også skal donere F16-fly til Ukraine er fortsat under afklaring.
Troels Lund Poulsen oplyste fredag, at Danmark ville gå i gang med drøftelser om, hvordan man kan træne ukrainske piloter i at flyve F-16-kampfly.
Det skete, efter at USA's præsident, Joe Biden, tidligere samme dag meddelte, at USA støtter en fælles indsats for at træne ukrainske piloter.
I den forbindelse sagde Troels Lund Poulsen også, at han forventer, at Danmark først i efteråret kommer til at tage stilling til, om man skal donere F-16-kampfly til Ukraine, der 24. februar sidste år blev invaderet af nabolandet Rusland.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned