Danmark skal se på muligheden for at retsforfølge russere
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at regeringen vil bringe Danmarks juridiske ekspertise til bordet for at sikre, at russiske ledere stilles til ansvar for Ruslands aggression. Foto: Johanna Geron/Reuters
Danmark skal være del af en gruppe lande, som skal undersøge, hvordan russiske ledere kan blive retsforfulgt.
Danmark skal være med til at undersøge, hvordan russiske ledere kan blive retsforfulgt for Ruslands angreb af Ukraine.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Helt konkret skal den danske regering være en del af en kernegruppe af lande, som skal arbejde for at holde Rusland ansvarlig for internationale forbrydelser, som er blevet begået i Ukraine.
- Når vi er vidne til de forbrydelser, stiller det krav om handling. Det her er også et spørgsmål om vores ansvar for den internationale retsorden og staters suverænitet, udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
- Derfor har vi taget imod ukrainernes invitation om at være med i kernegruppen. Her vil vi bringe vores juridiske ekspertise til bordet for at sikre, at russiske ledere stilles til ansvar for Ruslands aggression.
Der er dog en særlig udfordring med retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine begået i Rusland, som vedrører netop den såkaldte "aggressionsforbrydelse", skriver Udenrigsministeriets i pressemeddelelsen.
I forhold til netop Ruslands aggression mod Ukraine, har den Internationale Straffedomstol ikke jurisdiktion - det vil sige ret til at dømme.
Derfor kan Ruslands øverste ledere ikke stilles til ansvar for beslutningen om ulovlig militær magtanvendelse mod Ukraine ad den vej.
Dette står i modsætning til eksempelvis krigsforbrydelser begået i Ukraine, som Domstolen netop nu aktivt efterforsker.
Det er snart et år siden, at Rusland iværksatte en omfattende militær invasion af Ukraine. Det var den 24. februar sidste år.
Siden har der været beretninger om fund af massegrave og overgreb mod den ukrainske befolkning.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet