Det bliver dyrt at investere og udbygge den vedvarende energi i Danmark.
Men uden investeringer vil Danmark fortsat være afhængig af olie, kul og gas, samtidig med at den fossile energi formodentlig forsætter sin økonomiske himmelflugt.
På den baggrund fremlægger regeringen torsdag sit udspil til en omlægning af energien af hensyn til samfundsøkonomien og miljøet.
"Energistrategi 2050" beskrive, hvordan Danmark bliver uafhængig af kul, olie og gas i 2050 og dermed markant reducerer udledningen af drivhusgasser.
Regeringen vil med planen opnå, at 33 procent af energiforbruget er dækket med vedvarende energi fra vindkraft, biomasse og biogas allerede i 2020, erfarer Ritzau.
Frem mod 2020 skal udbygningen af havmøller på Kriegers Flak, kystnære møller og landmøller fordoble produktionen af vindkraft, så den i 2020 dækker 42 procent mod cirka 20 procent af elforbruget i dag.
Målet er, at mere end 60 procent af elforbruget i 2020 er dækket af vedvarende energi.
Ifølge regeringen vil omstillingen af energiforsyningen ikke belaste den danske konkurrenceevne.
Husholdningerne vil derimod opleve beskedne stigninger i omkostningerne til varme og el, men det er stigninger, der kan blive mindre, hvis forbrugerne sparer på energien, fremgår det af udspillet.
Ifølge udspillet skal alle elmålere, der udskiftes fra 2015, erstattes af intelligente elmålere. Det skal sikre, at strømmen bliver brugt, når den er billigst.
Også olie- og gasfyr forsvinder gradvist i bygninger til fordel for andre opvarmningsformer.
Fra 2012 skal man ikke længere kunne installere olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2017 vil installation af oliefyr i eksisterende bygninger blive forbudt, hvis det står til regeringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker