Danmark støtter flygtninge i Jordan og Libanon
Gennem Verdensbanken støtter vi flygtninge med 400 millioner kroner, oplyser udviklingsminister Ulla Tørnæs.
Danmark støtter Syriens nabolande Jordan og Libanon, der modtager langt de fleste syriske flygtninge, med ekstra 400 millioner kroner. Siden 2011 har Danmark givet over to milliarder kroner til borgerkrigens ofre.
Det oplyser udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som er til Verdensbankens årsmøde i Washington D.C. Med bidraget kan Verdensbanken yde billige lån, så de to lande kan hjælpe især syriske flygtninge.
- Indsatsen skal gå til lande som Jordan og Libanon. De løfter en kæmpe opgave, når det gælder at huse syriske flygtninge. Med det danske bidrag kan vi sikre, at børn får mulighed for at gå i skole, siger Ulla Tørnæs.
Der er penge, fordi langt færre søger asyl i Danmark efter regeringens stramme udlændingepolitik, mener ministeren.
- Vi har mulighed for at bruge flere penge i flygtningenes nærområde. I stedet for flygtningecentre i Danmark. Jordan og Libanon løfter en kæmpe opgave ved at huse over én million syriske flygtninge, siger Ulla Tørnæs.
Bistanden kan forebygge, at endnu flere syriske flygtninge søger mod Europa. Hvis forældre ved, at deres børn undervises i skoler, at de får mad, og at de bliver behandlet for sygdomme, påpeger udviklingsministeren.
Spørgsmål: - Er du bekymret for, at Jordan og Libanon kan bryde sammen uden international bistand?
- Syriens nabolande som Jordan og Libanon løser en meget stor opgave med at huse syriske flygtninge. Det skal vi selvfølgelig bakke op som en del af det internationale samfund, siger Ulla Tørnæs.
Det danske bidrag er også målrettet mod piger og kvinder. De er særligt sårbare som flygtninge, påpeger ministeren.
- Pengene kanaliseres gennem Verdensbanken. Men også igennem et helt særligt program "Education Cannot Wait" (Uddannelse kan ikke vente, red.), siger Ulla Tørnæs.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker