Danmark udleverer kriminel til Rumænien efter garanti
Rumænien har garanteret ordentlige afsoningsforhold. Derfor har Danmark fredag udleveret den første rumæner.
Rumænien har stillet Danmark en garanti for, at en rumænsk fange vil få ordentlige afsoningsforhold i landet. Som følge heraf har de danske myndigheder fredag udleveret den første person til afsoning i Rumænien.
Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Udleveringer til Rumænien kom i fokus, da Højesteret 31. maj sidste år underkendte udleveringer af fire personer til Rumænien. Udleveringerne var ellers besluttet af Justitsministeriet.
Højesteret henviste til forholdene for afsoning i Rumænien, som ifølge domstolene ikke levede op til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Garantien fra Rumænien er dog ikke en blankocheck til at udlevere rumænere. Garantien er rettet til den ene person, der blev udleveret fredag.
De danske myndigheder skal fremover fra sag til sag indhente en garanti fra Rumænien.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) glæder sig alligevel over, at det er lykkes at få den første udlevering i stand.
- Jeg har haft en meget konstruktiv dialog med den rumænske justitsminister for at finde den løsning, der nu sikrer, at samarbejdet om udlevering og overførsel af kriminelle til Rumænien genoptages.
- Jeg er derfor meget tilfreds med, at det nu er lykkedes at udlevere den første person til Rumænien.
- Der er tale om en positiv udvikling for både Rumænien og Danmark. Og det er en udvikling, som jeg fortsat vil følge tæt, siger han i pressemeddelelsen.
Udleveringen følger en dom fra Vestre Landsret i december, hvor en dommer sagde god for garantien i en sag om økonomisk kriminalitet. I Danmark blev han anholdt og sigtet, fordi han var i besiddelse af falske papirer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet