Danmark vil selv lede fly hvis Nato tøver
Hvis Danmark kommer med i en tidlig militær aktion mod den libyske leder, Muammar Gaddafis, regime, uden at hele Nato står bag, så bliver flyene dirigeret fra et dansk hovedkvarter.
Det forklarer forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V).
- Hvis man bliver indsat i en "coalition of the willing" - altså flere lande, der går sammen, men ikke hele Nato, så vil man typisk styre operationen fra et nationalt hovedkvarter, hvor vi har danske officerer siddende, siger forsvarsministeren.
- Men i sidste ende er det forsvarschefen, som har det øverste ansvar for vores F16 fly, siger hun.
Derimod vil de danske fly blive styret fra Nato's hovedkvarter, hvis Nato bliver enig om at stå sammen om et militære indgreb.
- Hvis flyene bliver indsat i Nato-regi, så er det helt naturligt, at det er i Nato's hovedkvarter, at man planlægger, men i sidste ende er det altid forsvarschefen, der har det øverste ansvar og den øverste kommando over de danske F16 fly, siger hun.
Udenrigsminister Lene Espersen (K) forventer, at Nato første træffer beslutning i næste uge.
- Vores melding er, at Nato har brug for noget mere tid for at træffe en beslutning - nok i starten af næste uge, siger udenrigsministeren.
/ritzau/
Danske officerer skal selv lede danske fly i aktion mod Gaddafis styre, hvis Nato ikke kan blive enig.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned