Danmark vil fremover modtage fanger fra den Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Udenrigsminister Lene Espersen (K) oplyser således i et svar til Folketingets Udenrigsudvalg, at Danmark i forbindelse med den kommende uges ICC-konference, i Ugandas hovedstad Kampala, venter at give grønt lys for at modtage de dømte krigsforbrydere.
- Det er forhåbningen, at Danmark under Gennemgangskonferencen (ICC-konferencen, red.) vil kunne undertegne en aftale med ICC, hvorefter personer dømt ved ICC efter konkret aftale kan afsone i Danmark, skriver Lene Espersen.
Den Internationale Straffedomstol, i den hollandske by Haag, blev oprettet som en permanent domstol i 2002, efter at en række såkaldte særlige krigsforbrydertribunaler for henholdsvis det tidligere Jugoslavien og Rwanda har dømt de skyldige for borgerkrigene i de to lande. I dag afsoner tre krigsforbrydere fra netop det tidligere Jugoslavien deres domme i et dansk fængsel.
Selv om ingen endnu er blevet dømt ved ICC, har domstolen i Haag for eksempel udstedt arrestordrer på de ledende medlemmer af den ugandiske oprørsgruppe Lords Resistance Army (LRA) for forbrydelser begået under den over 20 år lange konflikt i den nordlige del af landet.
Samtidig venter Danmark at give én million kroner til en nyetableret vidnebeskyttelsesfond, så personer - der vidner for ICC - kan få beskyttelse i de lande i regionen, hvor de kommer fra.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde