Danmark vil tjene styrtende på grønlandsk råstof-eventyr

Men politikerne i Folketinget lader ikke til at være klar over det. Eller også undlader de med vilje at tale om det. Det hævder partierne Siumut og IA ifølge Information.

Fordelingen af indtægterne fra den grønlandske undergrund blev aftalt i forbindelse med selvstyreloven i 2009.

Aftalen sikrer, at det danske bloktilskud til Grønland gradvist reduceres til nul i takt med, at Grønland får indtægter fra råstofferne gennem selskabsskatter og royalties fra mineselskaberne.

Alene indtægterne fra den jernmine, som London Mining Group vil etablere i det vestlige Grønland, kan indbringe den danske statskasse én milliard kroner om året i kraft af et lavere bloktilskud.

Over 15 år skønnes den samlede indtægt fra minen at blive på mindst 28 milliarder kroner. Heraf havner mindst 13 milliarder kroner i Danmark ifølge en prognose fra det grønlandske selvstyre og London Mining Group.

Men den udregning optræder stort set ikke i debatten om råstofferne. Især oppositionen i Folketinget udviser en stor uvidenhed, mener Kuupik Kleist, landstyreformand fra partiet IA.

- Det virker som om, at man ikke har sat sig ind i det. Kender man ikke indtægtsfordelingsnøglen, eller undgår man behændigt at snakke om den, siger han til Information.

Hans partifælle Sara Olsvig samt Doris Jakobsen fra Siumut, begge medlemmer af Folketinget, er enige.

Olsvig har en fornemmelse af, at politikerne på Christiansborg ikke fulgte med under forhandlingerne om selvstyreloven. Og der er heller ikke respekt for det, der står i loven, siger hun og nævner udtalelser fra Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i januar.

- Vi så det, da partiet tidligere på året talte om, at vi skulle tage en timeout på storskalaprojekter. Det virker jo underligt, når hele forvaltningen af råstofområdet, den udøvende og lovgivende magt, er hos Grønland, siger hun til Information.

/ritzau/