Danmarks nationalret kommer til at koste 1,2 millioner
Øvelsen med at kåre Danmarks nationalret koster en og en kvart million kroner, oplyser Fødevareministeriet
Danmarks nationalret kan ikke blive millionbøf, så meget står klart forud for torsdagens officielle kåring.
Men hele øvelsen med at kåre nationalretten er en millionaffære, fremgår det af en opgørelse fra Fødevareministeriet.
Helt nøjagtig er der afsat 1,22 millioner kroner fra en pulje i Fødevareministeriet til kåringen, hvor danskerne i titusindtal har stemt på deres favorit-ret fra det danske køkken.
Pengene går til honorar til kokke, trykning af opskrifter, produktion af merchandise og webkommunikation, fremgår det af svaret.
Det har tidligere været nævnt, at afstemningerne ville løbe op i omkostninger på omkring 700.000 kroner, hvor otte egne af landet hver har stemt en ret ind til finaleopløbet, der altså finder sin endelige vinder torsdag.
Bornholm har eksempelvis foreslået stegte sild, fra Fyn var det æbleflæsk, mens der blandt den del af københavnerne, der har deltaget i afstemningen, var flertal for hakkebøffen med de bløde løg.
Udvalgte kokke har så efterfølgende jazzet over de valgte retter, og deres opskrifter og bud på kærlig behandling af nationalretten udkommer efterfølgende til inspiration ude ved landets køkkenborde.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde