Dansk Energi efter rapport: Tid til at droppe elafgift
Danske vindmøller producerer masser af strøm, som kunne komme til gavn i blandt andet fjernvarmesektoren. Det besværliggør de nuværende afgifter. Foto: /ritzau/Tobias Nicolai
/ritzau/Nicolai Tobias
Brancheforeninger mener, at det er på tide at få gjort noget ved den høje danske elafgift.
Brancheforeningen Dansk Energi har længe ment, at det var på tide at få kigget på de høje afgifter, som bliver lagt på elektricitet i Danmark.
Og med Energikommissionens rapport, der er offentliggjort mandag, mener foreningens direktør, Lars Aagaard, at der er endnu mere grund til at få kigget på afgiftssystemet.
Han er tilfreds med, at et flertal i Folketinget allerede har sat arbejdet med at udfase PSO-afgiften i gang. PSO står for Public Service Obligations, det vil sige offentlige serviceforpligtelser.
- Nu opfordrer vi til, at næste energiaftale vil have som mål at tage et opgør med den forvridende elafgift, der ikke giver mening, når vores strøm primært kommer fra grønne energikilder, skriver han i en kommentar til rapporten.
Også hos Dansk Fjernvarme mener man, at afgiftssystemet grundlæggende bør laves om.
I dag har vi i Danmark et stort overskud af vindkraft, som ikke bliver anvendt til eksempelvis fjernvarme, fordi der er så store afgifter på brugen af strøm.
- Teknologien til for eksempel at udnytte den stigende mængde vindkraft i fjernvarmen er allerede i dag til stede med store eldrevne varmepumper.
Når det ikke sker, skyldes det alene, at forældede afgifter og tariffer hindrer rentable løsninger, der for alvor kan udnytte den store lagerkapacitet, der allerede i dag findes i fjernvarmenettet, siger Dansk Fjernvarmes Kim Mortensen i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde