Dansk Energi roser regeringens beslutning om CO2-kvoter
Som et af de sidste lande i EU har den danske regering besluttet at bakke op om EU-Kommissionens forslag om at trække 900 millioner CO2-kvoter midlertidigt ud af markedet.
Og selvom beslutningen har været meget længe undervejs, får regeringen ros af Dansk Energis administrerende direktør, Lars Aagaard.
- At regeringen når at tilslutte sig forslaget, inden toget kører fra perronen, er positivt. Nu har vi en stærk alliance af progressive EU-lande, der vil arbejde målrettet for at styrke den grønne omstilling i Europa. Det er en sejr for klimaet, siger han i en udtalelse.
CO2-kvoterne har siden 2008 mistet op mod 90 procent af deres markedsværdi og er i øjeblikket værdiløse som redskab til at fremme en grøn omstilling i Europa.
Forslaget fra klimakommissær Connie Hedegaard om at trække en stor portion CO2-kvoter midlertidigt ud af markedet har derfor til formål for at presse kvoteprisen op igen.
Dansk Energi mener, at de højere priser for CO2-kvoter vil gavne det danske erhvervsliv.
- Vi kan se entydigt, at en højere kvotepris er langt bedre for danske virksomheders konkurrenceevne, siger Lars Aagaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde