Dansk Energi glæder sig over, at Danmark nu ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) støtter skærpede EU-mål på klimaområdet. Det siger brancheorganisationens direktør, Lars Aagaard.
- For os har det to gavnlige effekter: En højere pris for de europæiske CO2-kvoter, som dermed bedre kan understøtte den grønne udvikling, hvor vi ikke samtidig skader dansk konkurrenceevne. Det fører til et langt større marked for avanceret energiteknologi, så det åbner et stort marked for danske eksportører, siger Lars Aagaard.
Dansk Energi har længe efterspurgt regeringens skift og glæder sig over, at regeringen har lyttet, tilføjer han.
EU har hidtil lovet at skære 20 procent af CO2-udledningen i 2020, målt i forhold til 1990. Men europæerne har i de internationale klimaforhandlinger sagt, at EU er villig til at gå op til 30 procent, hvis andre toneangivende lande forpligter sig tilsvarende.
Regeringens støtte til blandt andet britiske krav er ganske vist behæftet med tre forbehold. Målet må ikke skade Danmarks konkurrenceevne, EU skal dele byrden på en fair måde, og så skal der være enighed i EU-landene om det øgede mål
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned