Det skriver Politiken onsdag.
I dag får de første danskere fjernvarme lavet på gummitræ, men i de kommende år vil der i kraft af energiforliget komme meget mere varme og strøm i Danmarks retning fra eksotisk træ.
Og det er stærkt problematisk, påpeger eksperter.
- Den store forøgelse af træimporten risikerer at gøre indhug i ulandenes regnskov - til skade for klima, artsrigdom og lokalbefolkning, siger Thomas Færgeman, direktør i tænketanken Concito, til Politiken.
Professor i energiplanlægning på Aarhus Universitet Frede Hvelplund er enig:
- Stor nettoimport af træ er ikke en bæredygtig løsning, siger Hvelplund til Politiken.
Beregninger, som tænketanken Concito har foretaget for Politiken, viser, at den danske import af træflis vil skulle øges fra godt 1,5 millioner ton til cirka 6-8 millioner ton årligt i 2020.
Danmarks største leverandør af træflis, Baltikum, kan slet ikke dække den stigende efterspørgsel - som også kommer fra andre EU-lande.
I fremtiden vil vi derfor skulle skrue op for forsyningerne fra Rusland, USA og Canada og supplere med leverancer fra Latinamerika og Afrika.
Det er især problematisk, fordi træ i mange ulande stadig er den altdominerende energikilde til madlavning, og at der som hovedregel er mangel på det.
Hvis Danmark importerer biomasse fra ulande, vil der ofte være lokale, som går glip af dét træ - og som derfor vil skulle ud og fælde regnskov som erstatning, skriver Politiken.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) erkender, at der mangler faste regler på området.
- Vi kan ikke komme uden om import af biomasse fra ulande, men det ville være forfærdeligt, hvis det går ud over regnskoven. Derfor vil vi få eksperter til at definere kriterier for, hvornår import og brug af biomasse er bæredygtigt, siger han til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker