Dansk Erhverv: Indslusningslønnen er overflødig
Der findes i forvejen løsninger, som ligner indslusningslønnen, mener underdirektør i Dansk Erhverv.
Ifølge arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv er det ikke nødvendigt at indføre en ordning med indslusningsløn, som Erik Bonnerup søndag foreslår i Jyllands-Posten.
Søndag er den tidligere formand for "Tænketanken om Udfordringer i Integrationsindsatsen i Danmark" fra 2000 til 2007, nemlig kommet med sine forslag til, hvordan vi kan forbedre integrationen herhjemme.
Bonnerup foreslår, at jobcentre og bistandskontorer bør være mere kontante i deres krav til, hvilke krav der skal stilles til indvandrere for at komme i beskæftigelse.
Han mener også, at der skal indføres en indslusningsløn i tre til seks måneder for indvandrere, så de kan komme i arbejde.
Ifølge Stine Pilegaard, underdirektør i Dansk Erhverv, er den løsning overflødig.
- Jeg synes, at vi i forvejen har nogle fine løsninger for at få folk tilbage på arbejdsmarkedet. Vi har eksempelvis en løsning med erhvervspraktik, hvor man kan komme i jobtræning samtidig med, at man får sin kontanthjælp.
- Derudover har vi løntilskudsordningen, som egentlig ligner indslusningsløn meget. Her får arbejdsgiverne tilskud til medarbejderens løn, mens medarbejderen får en overenskomstpligtig løn.
- Så værktøjskassen er i orden, og der er ingen grund til at opfinde nye ting. Det handler bare om at bruge dem ordentlig, siger Stine Pilegaard.
En af løsningerne kan ifølge Stine Pilegaard være at håndhæve rådighedsreglerne for kontanthjælpsmodtagerne.
- Der er ikke stor forskel på en dansker og en indvandrer på kontanthjælp, lige bortset fra, at der hos en indvandrer kan være sproglige problemer.
- Det, der skal til, er, at man håndhæver rådighedsreglerne hos den enkelte, og at man skruer ydelsessystemet sammen, så det giver den enkelte et incitament for at komme på arbejdsmarkedet. Det er der nemlig ikke nu, siger hun.
Rådighedsreglerne siger, at man som ledig aktivt skal søge job, og tage i mod et rimeligt jobtilbud, når det dukker op.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned