Dansk Erhverv: Skridt mod diskriminerende tilsynsstat
Arbejdstilsynet får lov til at tjekke ansattes lønsedler, statsborgerskab og indrejsedato, hvis et nyt lovforslag bliver gennemført.
Men Dansk Erhverv mener, at forslaget er "helt uacceptabelt og første skridt mod en diskriminerende tilsynsstat".
- Det er helt uforståeligt og skræmmende, at en dansk myndighed mener, at det som udgangspunkt er mistænkeligt, hvis der er ansat medarbejdere, der ikke er danske, siger Rikke B. Ørum, underdirektør i Dansk Erhverv, i en kommentar.
- Den holdning tager Dansk Erhverv skarpt afstand fra. Det er diskrimination, siger underdirektøren.
Af Information fremgår det, at oplysningerne skal bruges til at bekæmpe social dumping. Og oplysningerne kan hentes både hos Skat og hos cpr-registret.
Er der mange på én virksomhed, der får en lav løn, kan det indikere, at der er brug for ekstra tilsyn netop her.
Men risiko for arbejdsmiljøproblemer kan og skal ikke udledes af nationalitet eller løn, mener Dansk Erhverv.
- Det er udtryk for statistisk diskrimination, hvis Arbejdstilsynet får ret til at trække løndata fra danske virksomheder for at kunne planlægge deres tilsynsbesøg. Lønforhold er ikke et anliggende for Arbejdstilsynets arbejdsmiljøindsats, siger Rikke B. Ørum.
Af lovforslaget fremgår det, at man giver Arbejdstilsynet lov til at få adgang til oplysninger om indkomst, om man er på sygedagpenge samt oplysninger om statsborgerskab og indrejsedato for samtlige beskæftigede lønmodtagere i Danmark i en virksomhed.
Dansk Erhverv oplyser, at der er skal afgives høringssvar om lovforslaget inden 3. september
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker