- Jeg er meget lettet. Der er solid opbakning fra medlemslandene til, at energieffektivitet bliver afgørende i fremtiden, at vi skal have mere vedvarende energi frem mod 2030, og at vi skal styrke og udvide Europas infrastruktur for energi, siger han.
Lidegaards lettelse skyldes især, at en af de mest besværlige sager under Danmarks EU-formandskab er rykket betydeligt nærmere en løsning. Det gælder et direktiv om energieffektivisering, der skal skære 20 procent af energiforbruget i 2020.
Hidtil har modstanden været enorm, og de 27 medlemslande har udvandet og skåret i forslaget, så det kun ville sikre 13-14 procent besparelser i 2020. Men i Horsens erklærer et stort flertal af landene sig nu villige til at være ambitiøse og gå længere end hidtil.
Også EU's energikommissær, Günther Oettinger, er såre tilfreds efter mødet. Han ser nu gode muligheder for, at direktivet kan vedtages allerede i juni.
- Ingen lande har blokeret, og jeg mener, at et konstruktivt kompromis er sandsynligt.
Oettinger konstaterer, at landene ikke er parate til at vedtage bindende generelle mål. Derimod er det muligt at vedtage bindende mål på en række enkeltområder, siger han.
- Det mest relevante er at energirenovere offentlige bygninger, som udgør 12 procent af alt byggeri i EU. Det næste er at reducere energiforbruget 1,5 procent hvert år, siger energikommissæren til Ritzau.
Oprindelig foreslog teksten, at tre procent af alle offentlige bygninger skal renoveres hvert år. Forslaget er siden blevet svækket, så det kun gælder statslige bygninger, mens de kommunale er undtaget. Det giver ikke megen mening, mener Oettinger.
- De lokale myndigheder har ansvar for skoler, børnehaver og megen anden infrastruktur. Det er op til medlemslandene at give lokale myndigheder det økonomiske fundament til at investere.
- Det er ikke nok at energirenovere Berlaymont-bygningen i Bruxelles og Downing Street i London, fastslår Günther Oettinger.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde