Dansk Flygtningehjælp: Pas på med flygtningelandsbyer

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne taler varmt for at få indført såkaldte flygtningelandsbyer for at lette presset på kommunerne.

Men Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, advarer mod den idé.

- Jeg synes, at det er en direkte etablering af det, vi gerne vil undgå. Jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor man gerne vil lave ghettodannelser, for det gør man med flygtningelandsbyer, siger han til Ritzau.

Andreas Kamm fortæller, at forskellen på "flygtningelandsbyer" og "flygtningelejre" er, at i landsbyerne er det meningen, at der skal bo personer med opholdstilladelser, mens lejrene skal husere asylansøgere.

De såkaldte flygtningelandsbyer er torsdag det store stridspunkt under forhandlingerne om nye stramninger på asylområdet.

Idéen er, at lejrene skal drives af staten, da kommunerne har udfordringer med at finde boliger til flygtninge, mener de to partier.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er ikke enige om, hvorvidt flygtningene skal have lov til at bevæge sig ud og tage del i det omkringliggende samfund.

Dansk Folkeparti gik ind til forhandlingerne med et ønske om, at asylansøgere hverken må flytte eller tage arbejde uden for landsbyerne, mens de får deres ansøgninger behandlet.

- Jeg kan godt forstå det perspektiv for kommunerne, og hvis der ikke er andre muligheder, ser jeg ingen problemer i, at det midlertidigt løses på en praktisk måde, siger Andreas Kamm.

- Hvis en borgmester har ledige boliger, kan jeg simpelthen ikke se rationalet i at oprette flygtningelandsbyer, tilføjer han.

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær understreger, at det er hæmmende for integrationen, hvis personer med opholdstilladelse isoleres langt væk fra det omkringliggende samfund.

- Når der kommer 500-600 syrere til Aarhus i år, er det jo ikke svært for dem at finde sammen, selvom de ikke bor i samme område, siger han.

ritzau/