Dansk Folkeparti fastholder modstand mod EU-patentdomstol
Dansk Folkeparti vil ikke umiddelbart stemme for en fælles EU-patentdomstol, når domstolen skal til afstemning i Folketingssalen, siger partiets EU-ordfører, Pia Adelsteen til Ritzau.
Justitsministeriet har ifølge Ritzaus oplysninger afgjort, at der med domstolens indførelse er tale om suverænitetsafgivelse.
Også Enhedslisten har tidligere ytret sig skeptisk over den måde, domstolen er skruet sammen på, og når de to partier nu vender tommelfingeren ned, er der ikke det nødvendige 5/6 flertal i Folketinget, hvilket vil udløse en folkeafstemning.
- Sådan som det ser ud nu, så vil vi stemme nej.
- Der ligger nogle uafklarede spørgsmål i forhold til, at jeg vil gå ind og sige, ja det her er smaddergodt. Aftalen skal specificeres mere, før DF kan stemme for, siger hun.
- Det skal være sådan, at man kan forsvare sig på rimelige vilkår og ikke måske sidde nede i en rumænsk retssal, hvor man kan risikere, at det hele er købt og betalt.
- Det er en af de store problematikker nu, hvor vi skal have tillid til hinandens retsvæsen. Den tillid har jeg simpelthen ikke, siger Pia Adelsteen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker