Dansk Folkeparti presser regeringen om Europolaftale

Efter afstemningen om retsforbeholdet i december indledte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forhandlinger med EU om en dansk parallelaftale om Europol.

Men det tyder ikke på, at Danmark er kommet en aftale om det europæiske politisamarbejde nærmere, mener Dansk Folkeparti.

Partiet opfordrer regeringen til at trække i arbejdstøjet og efterlyser desuden svar på, præcis hvilken aftale regeringen går efter.

- Jeg har indtryk af, at der faktisk ikke er gang i nogen forhandlinger, siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF).

- Der er fremsat et ønske fra regeringens og Folketingets side, om at man ønsker en parallelaftale. Men det er ikke indkredset nærmere, hvor bred den parallelaftale skal være, siger han.

Under en forespørgselsdebat i Folketinget tirsdag vil Dansk Folkeparti netop forsøge at få udenrigsminister Kristian Jensens (V) svar på, hvor forhandlingerne står.

Et centralt spørgsmål er, hvorvidt Danmark skal forhandle om en Europol-aftale eller om en såkaldt Europol plusaftale, der foruden det fælles, europæiske politisamarbejde omfatter andre tilgrænsende retsakter.

Det drejer sig konkret om den europæiske efterforskningskendelse, det europæiske system for registrering af flypassagerer (PNR) samt Eurojust, hvor de europæiske anklagemyndigheder samarbejder.

I 2017 overgår det europæiske politisamarbejde til at være et såkaldt overstatsligt samarbejde. I den forbindelse spænder det danske retsforbehold ben for fortsat dansk deltagelse, med mindre Danmark får en parallelaftale om Europol.

Dansk Folkeparti støtter som udgangspunkt en aftale, der blot sikrer, at Danmark forbliver en del af det europæiske politisamarbejde.

Men partiet lytter gerne til argumenterne for en bredere løsning.

- Vi har sagt til vælgerne, at vi skal have en aftale om Europol og ikke andet. Hvis regeringen mener, at det er en god idé at lave en aftale om mere end Europol, må regeringen komme med et udspil, siger Kenneth Kristensen Berth.