Dansk Folkeparti sætter stop for vind
Sådan siger DF's finansordfører Kristian Thulesen Dahl.
- Den andel vedvarende energi, som regeringen vil have fra vind, er simpelt hen for stor. Ifølge vismændene får vi ikke god økonomi, hvis vi puster vinden for meget op uden at producere strøm. Så skal vi eksportere til andre lande til meget lave priser, siger han.
Samtidig skal Danmark stadig have et energisystem stående til at forsyne forbrugerne med strøm, når vinden ikke blæser. Energisystemet stiger relativt i pris, jo mere vind regeringen vil putte ind i systemet, påpeger Kristian Thulesen Dahl.
- Den samlede andel af vedvarende energi, som kommer fra vind, skal ned. Det skal i regeringens udspil være over 50 procent i 2020. Det er for meget, siger han.
Staten skal i stedet for vindkraft støtte og udvikle biogas, sol- og bølgeenergi, mener Kristian Thulesen Dahl.
Regeringen vil inden 2050 udfase fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Dansk Folkeparti vil sikre, at der udvindes maksimalt olie og gas fra Nordsøen ved moderne teknik, som sprøjter flydende CO2 i borehullerne for at få mere olie op, siger han.
- Vi har større værdier liggende derude, end vi hidtil har taget op. Man må ikke neddrosle jagten på at få dét op, vi har i vores undergrund. Så kan vi slå to fluer med ét smæk, siger Kristian Thulesen Dahl.
Aftalen må højst koste 3,6 milliarder kroner lige som VK-regeringens udspil. S-R-SF-regeringen begyndte på 5,6 milliarder kroner, men står nu på 3,9 milliarder kroner, siger han.
- Vi prøver at holde VK fast, siger han.
/ritzau/
Dansk Folkeparti går ligesom Venstre imod mere vindkraft i energiaftalen, som regeringen torsdag formiddag forhandler med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned