Dansk Folkeparti vil under ingen omstændigheder støtte megabutikker i Danmark.
- Det er at slagte alle de små byer i Danmark. Loven skal være, som den er, siger erhvervsordfører Colette Brix (DF).
I et oplæg til et møde i vækstforum foreslår regeringen, at man skal se nærmere på, om der i fremtiden skal åbnes op for butikscentre, der er større end 3500 kvadratmeter. Ifølge planloven må butikker max være 3500 kvadratmeter.
Men Dansk Folkeparti råder regeringen til at lade den sag ligge.
- Vores land er bygget op på en masse små byer med hovedstrøg. De vil blive smadret. Man vil også smadre turismen. Turisterne vil ind til vores små byer og mærke stemningen. De vil ikke fjolle rundt ude i et stort indkøbscenter, pointerer Colette Brix.
Det internationale konsulentfirma McKinsey foreslår i en ny rapport, at megabutikker kan være med til at løfte den svage konkurrence, der er i detailhandlen i Danmark.
Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, mener, at megabutikker vil få priserne på dagligvarer til at falde. Men det tror Colette Brix ikke på.
- De skal ikke bilde mig ind, at kæmpe butikscentre vil få priserne til at falde. Konkurrencen bliver da ikke bedre af, at ganske få store udbyder det samme, siger Colette Brix.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub