Dansk Folkeparti står fast på værnepligten
Foto: Jens nøRgaard Larsen/ Scanpix /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen/ Scanpix /Scanpix
Værnepligten står ikke til forhandling.
Det fastslår Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup. Regeringen vil spare en halv milliard kroner på at fjerne værnepligt ud af en besparelse på 2,7 milliarder kroner.
Sparekravet blev aftalt af regeringen med Venstre og De Konservative i skattereformen uden DF deltagelse.
- Jeg er rigtig ærgerligt over, at man vil afskaffe værnepligten. Det er en utrolig elendig idé.
- Jeg er også i tvivl om, hvorvidt man kan tillade sig at suspendere dele af grundloven. Skal vi så også suspendere ytringsfriheden? spørger Marie Krarup.
Værnepligten fremgår af Danmarks første forfatning fra 1849, og forsvaret bliver ifølge DF stillet dårligere uden værnepligten.
Dansk Folkeparti vil kun spare to milliarder kroner på forsvaret, som partiet i 2010 aftalte med VK-regeringen.
- Det er muligt at spare. Der er kommet en masse forslag om, hvor man kan spare. Det er ikke et stort problem, men jeg tror, at det er et stort problem at finde pengene ved at spare på værnepligten, siger Marie Krarup.
Forsvaret kan ifølge flere analyser finde penge ved at rationalisere og effektivisere, så vi stadig kan have et velfungerende forsvar, siger hun.
- Det skal ikke bare spares i stykker, fordi man har set sig blind på et bestemt beløb, mener Marie Krarup.
Hun er uddannet sprogofficer i russisk, var reserveofficer i ti år, har undervist på Hærens Specialskole og tjente i tre år som assisterende forsvarsattaché på ambassaden i Moskva.
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) roser hende for ikke at male sig op i et hjørne før forhandlingerne.
- Dansk Folkeparti er lige præcis ikke kravlet op i et træ - men sagt: Lad os se, hvad den indholdsmæssige side siger. Det er fornuftigt, siger Nick Hækkerup
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker