Dansk Folkeparti vil genoplive realskolen
Polfoto. Foto: Jens Dresling.
POLFOTO/Jens Dreslling
Realskolen skal være en forberedelsesskole til de der for eksempel gerne vil læse til sygeplejerske og politimand.
Forberedelsesskolen. Det er navnet på et helt nyt uddannelsestilbud, som Dansk Folkeparti nu lancerer under valgkampen. Det fortæller DR Midt & Vest.
- Det er en opdateret version af realskolen, forklarer partiets gymnasieordfører, Marie Krarup.
Forberedelsesskolen er målrettet elever, som vil videre på en professionsbachelor-uddannelse som politimand eller sygeplejerske. I dag er de tvunget til først at tage en HF- eller studentereksamen.
- Der sidder alt for mange elever, som er fejlplacerede i gymnasiet, og som ikke har evner til det akademiske niveau, siger gymnasieordfører Marie Krarup fra Dansk Folkeparti til DR Midt & Vest.
Fremover skal de på Forberedelsesskole, hvis det står til Dansk Folkeparti.
- Jeg tror, at det bliver en populær mellemting. Eleverne får stadig gode kundskaber, men de slipper for det høje akademiske niveau, som man kun har brug for, hvis man skal videre på universitet, mener Marie Krarup.
Forslaget om forberedelsesskolen er opstået i kølvandet på de mislykkede forhandlinger om en ny gymnasiereform. Her kunne partierne ikke enes om nye adgangskrav til gymnasierne og HF.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet