Dansk Folkeparti har hentet de tabte vælgere i YouGovs meningsmålinger for metroXpress hjem i folden.
Det er sket efter den vælgerflugt, der fulgte i kølvandet på den ophedede debat om efterlønnen. 13,7 procent af vælgerne vil i dag stemme på Dansk Folkeparti. Det ville kun 10,9 procent for en måned siden.
Partiet er således næsten på samme vælgerniveau som for to måneder siden - før tilbagetrækningsreformen blev aftalt, viser den ny meningsmåling, YouGov har foretaget for metroXpress.
- Jeg mener helt entydigt, at diskussionen omkring grænsekontrollen var det, der skulle til, for at man kunne samle det tabte ind igen efter aftalen om tilbagetrækningsreformen, lyder det fra politisk kommentator Niels Krause-Kjær.
- Diskussionen om grænsekontrollen ligger fuldstændig klokkerent til Dansk Folkepartis højreben. Her kan de fremstå som dem, der siger, at EU ikke skal komme og sige, hvad et lille land skal mene., siger Krause-Kjær.
- Og de kan tegne et billede af "det jævne Danmark" mod "skrankepaverne i København", der går ind for et grænseløst Europa, siger han til metroXpress.
YouGov måler også en solid fremgang for Enhedslisten, der er gået fra 4,7 procent i sidste måned til 5,6 procent i denne måned. Det er flere stemmer end De Konservative står til at få.
Blå blok står nu til at få 80 mandater, mens rød blok står til at få 95.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker