EU-Kommissionen sender nu en ekspertmission til Danmark for at kigge nærmere på den styrkede toldkontrol ved grænserne.
EU-eksperterne ankommer til Danmark torsdag og bliver til fredag, oplyser EU-kommissær for indre anliggender Cecilia Malmström i en pressemeddelelse.
- Den endelige beslutning om, hvorvidt de danske regler er i tråd med EU-lovgivningen om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer, vil også afhænge af, hvordan de bliver gennemført i praksis, siger Malmström.
- Det er derfor, at kommissionen efter aftale med de danske myndigheder sender eksperter til Danmark i morgen for at undersøge, hvordan tiltagene er blevet implementeret, fortsætter hun.
I sidste uge satte regeringen gang i første fase af den styrkede grænsekontrol, da 50 ekstra toldere begyndte at udføre kontrol ved grænserne.
Men EU-Kommissionen vil nu se på nærmeste hold, om Danmark lever op til løfterne om, at tolderne udelukkende vil lave "stikprøvekontroller baseret på risikoanalyser", uddyber en talsmand for Cecilia Malmström.
EU-kommissæren understreger, at kommissionen i de seneste uger har haft "en konstruktiv dialog" med danske myndigheder omkring den styrkede danske grænsekontrol.
Samtidig har Danmark sendt et omfattende skriftligt materiale til Bruxelles med nærmere oplysninger.
Men EU-Kommissionen forbeholder sig fortsat ret til at bruge den nødvendige magt i henhold til EU-traktaterne, hvis undersøgelserne viser, at Danmark bryder EU-lovgivningen.
- Den fulde respekt for EU-reglerne vil blive sikret gennem fortsat overvågning og dialog med Danmark, siger Cecilia Malmström.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde