Dansk Industri accepterer skattereform til efteråret
Regering kan udskyde skattereform, blot den forhandles færdig i år, siger Dansk Industris Karsten Dybvad.
Dansk Industri (DI) protesterer ikke over, at regeringen udskyder skattereformen til efteråret - så længe reformen kommer i år.
Det siger DI's administrerende direktør, Karsten Dybvad, efter statsministerens pressemøde.
- Det afgørende for virksomhederne og deres medarbejdere er ikke hvornår på året, regeringen og Folketinget går sammen om en skattereform, som letter skatten på arbejde.
- Det afgørende er, at den kommer i år - og statsministeren signalerer klart og tydeligt, at regeringen vil fastholde ambitionsniveauet, siger Karsten Dybvad i en pressemeddelelse.
Regeringen vil først løse de store asyludgifter ved at forhandle med kommunerne og arbejdsmarkedets parter. Så fremlægger regeringen til sommer en 2025-plan for dansk økonomi. Siden forhandles en skattereform i efteråret.
DI vil deltage konstruktivt i trepartsforhandlingerne for at få flygtninge bedre og hurtigere integreret, lyder det også fra Karsten Dybvad.
- Integrationen fungerer ikke godt nok i dag, og der er behov for, at hele indsatsen tænkes om. DI og resten af arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening har allerede præsenteret 67 konkrete forslag til at få flere flygtninge hurtigt i job, siger Karsten Dybvad.
Han glæder sig over, at regeringen fremlægger en 2025-plan for dansk økonomi.
- Dansk økonomi har behov for, at politikerne tænker langsigtet - og hele tiden arbejder hen imod et mål om at gøre vores samfund stærkere, så vi kan skabe ny velstand og flere private arbejdspladser, siger Karsten Dybvad.
- Det, har vi en forventning om, vil stå meget klart i regeringens 2025-plan, siger Karsten Dybvad.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde