Dansk klimasatsning har svært ved at lette

Mens energisektoren og grønne organisationer presser på for mere ambitiøse klimamål i EU, står det stille i forhandlingerne mellem EU-landene.

Danmark har sammen med Storbritannien lagt sig i spidsen med et krav om at øge EU's klimaforpligtelser fra 20 til 30 procents CO2-reduktion i 2020 sammenlignet med 1990.

Men et møde mellem EU's energiministre mandag i Bruxelles skabte intet nyt gennembrud på den front.

- Indtil videre er det jo briterne, som støtter sammen med os. Vi er de glade to, som klima- og energiminister Lykke Friis (V) opridser situationen efter mødet.

I stedet håber hun på, at debatten kan blive sparket i gang, når EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, i næste uge fremlægger en langsigtet klimaplan for EU frem mod 2050.

Selvom planen ifølge lækkede udkast vil understrege behovet for at satse mere grønt, så er der dog ifølge en EU-diplomat "ikke stor appetit" blandt EU-landene om for alvor at kaste sig ind i en diskussion om højere klimamål.

Men der er stærkt brug for handling, lyder opråbet fra flere sider. Både med henblik på at få den kortsigtede klimaindsats styrket og få sat klare klimamål for årene fremover.

- Energisektoren i Europa skriger efter klare udmeldinger om, hvilken vej investeringerne skal gå. Kul eller vind, forklarer Ulrik Bang, EU-chef i Dansk Energi.

- Jo længere vi venter, jo mere kul bliver der brændt af, og flere kulværker bliver der bygget, fortsætter han.

Også hos de grønne organisationer vil man gerne se mere konkret handling. Både på CO2-reduktionerne, men også ved at fastsætte bindende mål for energibesparelser, hvor EU-landene er langt bagefter planen om at skære 20 procent på energiforbruget i 2020.

- Ministrene taler meget om energipriser og import af fossile brændstoffer, men de glemmer, at den billigste og sikreste energi er den energi, vi ikke bruger, siger Brook Riley, klimamedarbejder i organisationen Friend of the Earth.

/ritzau/