- Nu kender virksomhederne de politiske og økonomiske rammer, og det gør, at vi kan tiltrække de investeringer, der skal til for at skabe nye og varige arbejdspladser i sektoren, fastslår forbundsformand for Dansk Metal Thorkild Jensen.
De højere energiafgifter skal skabe markant mere grøn energi, men det kommer til at koste danskerne, der i sidste ende kommer til at stå med regningen.
Dansk Industri mener, at energiafgifter er en alvorlig belastning for virksomhederne, men glæder sig alligevel over aftalen, fordi den tager højde for danske virksomheders konkurrenceevne.
Det gør den, fordi den økonomiske belastning af regeringens oprindelige udspil er reduceret fra 1,5 milliarder kroner til nu 0,4 milliarder kroner i 2020.
Derfor mener Dansk Industri, at det er glædeligt, at parterne er blevet enige om at begrænse den yderligere belastning, der lægges på erhvervslivet.
- Det er positivt, at forliget er endt med at reducere den ekstra belastning på virksomhederne med mere end en milliard kroner, siger direktør i Dansk Industri Tine Roed.
Den nye energiaftale med det brede forlig glæder også Landbrug og Fødevarer, der mener, at der er sat fokus på de konkurrenceudsatte virksomheder.
- Selvom aftalen kommer til at koste penge for fødevareerhvervet, så sender det nye budget et vigtigt signal om, at produktionsvirksomheder har en fremtid i Danmark, siger direktør for Landbrug og Fødevarer Carl Aage Dahl.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned