Han er i fornemt selskab, Europaminister Nicolai Wammen, når han torsdag taler om EU ved John F. Kennedy School of Government på det prestigefyldte Harvard University.
Wammen gæsteforelæser på Harvard ved sit besøg i New York og Boston sammen med kronprins Frederik og hustruen Mary. De skal ved besøget fremme dansk eksport og investeringer samt øge fokus på Danmark.
I sin forelæsning vil Wammen nævne Danmarks udfordring ved at være EU-formandskab i et halvt år fra nytår, mens EU og verden står over for store økonomiske udfordringer. Der er brug for reformer, mener han.
- Jeg ser forelæsningen på Harvard som en spændende mulighed for at fortælle om det danske EU-formandskab på et universitet, der jo er kendt som magtens rugekasse i USA, siger Nicolai Wammen.
Han og kronprinseparret præsenterer danske sundhedsløsninger ved besøget, hvor 25 danske firmaer deltager i delegationen. De åbner torsdag en dansk udstilling i Boston ved konferencen "Connected Health Symposium".
På konferencen mødes 1200 amerikanske virksomhedsledere og beslutningstagere på sundhedsområdet.
Harvard blev grundlagt den 8. september 1636. Det har avlet 75 modtagere af Nobelprisen. Universitetet har verdens tredjestørste bogsamling efter British Library og Library of Congress - Kongressens bibliotek.
Barack Obama er den ottende amerikanske præsident fra Harvard. De andre er George W. Bush, John F. Kennedy, Franklin D. Roosevelt, Theodore Roosevelt, Rutherford B. Hayes, John Quincy Adams og John Adams.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned