Dansk partistøtte får endnu engang internationale hug

De danske regler for åbenhed om partistøtte halter alvorligt efter. Sådan lyder det fra Europarådet, der på ny løfter pegefingeren over for den danske regering.

I en ny rapport fra rådets antikorruptionsorgan, Greco, beskrives de danske regler for partistøtte som "utilfredsstillende".

Sådan har kritikken de seneste år lydt over for Danmark, der ellers ikke i et internationalt perspektiv døjer med lukkethed eller korruption.

Men partistøttereglerne udgør en sort plet på det danske omdømme, lyder det.

Europarådet har blandt andet bedt Danmark indføre krav om forbud mod anonyme donationer.

Ligeledes bør der indføres total oplysningspligt for politiske partier, uafhængig revision og sanktioner, hvis reglerne overtrædes.

Men Danmark har ikke fulgt nogle af de mange anbefalinger, lyder det i den nye rapport:

- Greco konkluderer, at der endnu ikke er opnået nogen konkrete fremskridt.

Danmarks kontrol med partistøtte er derfor fortsat "globalt utilfredsstillende".

Europarådet er en international organisation, der består af 47 europæiske lande. Det skal ikke forveksles med EU. Greco overvåger lovgivning mod korruption i alle 47 medlemslande samt USA og Hviderusland.

Samarbejdet har ingen sanktionsmuligheder, men kan komme med henstillinger til landene, hvis lovgivningen er for slap.

Regeringen modtog sidste år en lignende kritik. Dengang slog daværende indenrigsminister Karen Ellemann (V) fast, at der ikke var nogen aktuelle planer om at ændre på reglerne.

SR-regeringen havde ellers kort før folketingsvalget i juni 2015 indledt forhandlinger om at ændre reglerne for partistøtte.

Et ekspertudvalg, der blev nedsat for at granske reglerne, fremlagde i begyndelsen af 2015 en række anbefalinger.

Blandt andet, at partier skal indberette navne på donorer af pengebeløb på over 10.000 kroner. Grænsen er i dag på 20.000 kroner.

Derudover lød anbefalingen, at den præcise størrelse af beløbet altid skal offentliggøres.