Dansk-ukrainsk konference i Kyiv skal aktivere virksomheder
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og en række folketingskolleger mødtes fredag med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. Lørdag deltager han i konference i landet. Foto: Ukrainian Presidential Press Ser/Reuters
Danske virksomheder skal involveres mere strategisk i militærstøtte til Ukraine, siger forsvarsminister.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det handler om langsigtet støtte og sikring af militær kapacitet i Ukraine, når en række danske og ukrainske virksomheder mødes til konference i den ukrainske hovedstad, Kyiv, lørdag.
Det er både erhvervsorganisationer, virksomheder fra forsvarsindustrien samt politikere, der deltager, oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Danish-Ukranian Defence Industry Conference hedder konferencen og afholdes for første gang.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har holdt tale på konferencen:
- Langsigtede dansk-ukrainske partnerskaber skal bidrage til genopbygningen af Ukraines forsvarsproduktion og er en direkte konsekvens af Danmarks flerårige sikkerhedstilsagn til Ukraine, udtaler forsvarsministeren.
Annonce
Han henviser til det tiårige sikkerhedstilsagn, Danmark har givet Ukraine. Formålet er at sikre, at den militære og økonomiske støtte bliver ved i en langvarig krig mod Rusland.
Det er netop i det lys, at konferencen skal ses.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har givet håndslag med den ukrainske regering på, at der skal samarbejdes danske og ukrainske virksomheder imellem for at sikre den militære produktion. Foto: Thomas Peter/Reuters
- Det er afgørende, at indkøb i forsvarsindustrien sker på baggrund af Ukraines konkrete behov for militær støtte. Jeg er glad for, at så mange danske virksomheder støtter op om Ukraines forsvarskamp, siger Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.
SF's formand, Pia Olsen Dyhr, Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, Trine Pertou Mach, udenrigsordfører for Enhedslisten, og Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, er også med på turen til Ukraine.
Troels Lund Poulsen fortalte fredag, at i alt 40 danske virksomheder er taget med ham til Ukraine.
Her lød det, at der blandt andet skulle sættes fart på den danske produktion af droner til brug i Ukraine, som skal i gang senere på året.
- Det her besøg betyder også, at de (Ukraine, red.) kan se, at jeg prioriterer det her spørgsmål som dansk forsvarsminister, og at jeg også kan være med til at åbne nogle døre i forhold til det ukrainske forsvar, sagde Troels Lund Poulsen fredag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned