Det er ikke kun DF-lederen Pia Kjærsgaard, der med sit besøg hos Sverigedemokraterna i sidste uge blander sig i den svenske valgkamp.
Også fra den modsatte fløj i dansk politik kommer der nu bidrag.
I en kronik i Svenska Dagblad har debattørerne Fathi El-Abed (SF) og Rune Engelbreth Larsen således onsdag under overskriften "Den danske erfaring" en lang kronik, hvor de to giver deres version af "hvad der er hændt debatniveauet i Danmark det forløbne tiår".
"Vi er kort sagt bekymrede for, at Sverige skal opleve den samme dæmonisering af mindretal og forråelse af den politiske kultur, som Danmark har været genstand for," lyder det eksempelvis i kronikken, hvor skribenterne kommer med eksempler på udtalelser fra DF-politikere.
Eksempelvis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF), der i 2008 sagde, at "på mange stræk er vi antimuslimer".
Også citater fra Pia Kjærsgaard, Søren Krarup og Mogens Camre opremses i kronikken.
"Deres dæmoniserende debatklima har spredt sig ved at blive legitimeret som uskyldig "ytringsfrihed", til trods for den velkendte erkendelse af at magtfulde politiske bevægelsers gentagne negative generaliseringer af et befolkningsmindretal er og bliver kernen i al propaganda, der i bedste fald stimulerer eksklusion, diskrimination og marginalisering, og i værste fald motiverer overgreb," skriver de og tilføjer:
"Vi ved som sagt ikke, om det går Sverige, ligesom det er gået Danmark, hvis Sverigedemokraterna får samme politiske indflydelse. Men vi håber ikke, at det sker."
Fathi El-Abed afviser over for Ritzau, at de to vil blande sig i, hvad svenskerne skal stemme:
- Det, vi beskriver, er, hvilken indflydelse DF har fået herhjemme.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde