Uacceptabelt og utilfredsstillende.
Sådan lyder dommen fra de danske EU-parlamentarikere, efter EU's egne revisorer tirsdag fremlagde deres rapport for 2009. Den viser, at der er fejl i støtteudbetalingerne på langt de fleste af EU's budgetområder.
- Hvis en dansk finansminister fik sådan en rapport fra Rigsrevisionen, ville han altså være tvunget til at gå af. Det er selvfølgelig godt, at der sker forbedringer, men fejlprocenten er stadigvæk alt for høj, siger Christel Schaldemose, som sidder i EU-Parlamentet for Socialdemokraterne.
Og for en gangs skyld er der bred enighed blandt de danske parlamentarikere.
Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti er heller ikke tilfreds med resultatet, og det samme gør sig gældende i den modsatte ende af den politiske skala.
- Der er nogle områder, hvor det er gået tilbage, og selvom det måske kun er lidt, så er det helt absurd, for vi kommer fra et så lavt niveau, at det burde gå frem på alle områder, siger Søren Søndergaard, som sidder i parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Revisorerne gennemgår hvert år EU's budgetområder ud fra trafiklysmodellen efter antallet af fejl i udbetalingerne.
I 2009 har kun to ud af syv udgiftsområder fået grønt lys, fire har gult lys mens et enkelt område - det såkaldte samhørighedsområde, der omfatter støtte til EU's regioner - dumper med et rødt lys.
-Jeg tror, det handler om kultur. I nogle lande er man ikke gode nok til at spotte det og gøre noget ved det, og går den, så går den, siger Christel Schaldemose, der har fuldt arbejdet tæt som medlem af EU-Parlamentets budgetkontroludvalg
Hun påpeger videre, at mange af fejlene sker, fordi EU's egne kontrolsystemer ikke er gode nok til at opdage dem. Derfor vil hun nu arbejde for, at systemerne bliver mere effektive.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker