Danske fly skal måske kaste nødhjælp ned over Gaza
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) overvejer nødhjælp til Gaza fra luften, selv om det ikke nødvendigvis er en vildt effektiv metode, understreger han. (Arkivfoto). Foto: Phill Magakoe/Ritzau Scanpix
Nødhjælp fra fly til Gaza er ifølge Røde Kors "et fortvivlet slag i luften". Regeringen overvejer alligevel.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Regeringen overvejer, om danske fly fra luften skal kaste nødhjælp ned til Gaza.
Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Jyllands-Posten under et besøg i Sydafrika.
- Det er en af de muligheder, vi overvejer. Men vi må også være realistiske og sige, at et air drop vel kun har en kapacitet som en halv lastbil, siger han til avisen, der kalder metoden omdiskuteret blandt nødhjælpsorganisationer.
Det skyldes, at pallerne med nødhjælp, der kommer ned fra luften, risikerer at ramme personer, ligesom at fordelingen af nødhjælpen ikke nødvendigvis kan styres.
Generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl skriver på det sociale medie X, at nødhjælp kastet ned fra fly kun kan nå frem til få mennesker.
Annonce
- Air drop af nødhjælp til Gaza kan ikke løse den humanitære katastrofe.
- Den er velkommen for de få, der kan nå hjælpen. Men uden krav om flere grænseåbninger på landjorden, smidigere procedurer og sikkerhed for nødhjælpen og nødhjælperne forbliver air drops blot et fortvivlet slag i luften, skriver han.
Flere lande har sendt fly i luften for at kaste nødhjælp ned til Gaza. Frankrig og Storbritannien har gjort det i samarbejde med Jordans luftvåben, og senest har USA kastet nødhjælp ned.
Fredag meddelte den amerikanske præsident, Joe Biden, at USA ville benytte sig af metoden. Landet kastede de første leverancer ned lørdag. Der var tale om 35.000 måltider mad leveret af tre militærfly.
Amerikanske militærfly har tirsdag i samarbejde med Jordans luftstyrker nedkastet en ny leverance af nødhjælp til Gazastriben, skriver nyhedsbureauet AFP.
Også Canada har ambitioner om at benytte sig af metoden.
Særligt i den nordlige del af Gazastriben er der hårdt brug for mad, medicin og rent drikkevand.
I månedsvis har nødhjælpsorganisationer advaret om en mere og mere desperat situation i området.
På det seneste har der været flere meldinger om, at palæstinenserne i Gazastriben spiser dyrefoder for at overleve. Børn bliver syge af at drikke beskidt vand.
Airdrop af nødhjælp til Gaza kan ikke løse den humanitære katastrofe. Den er velkommen for de få der kan nå hjælpen. Men uden krav om flere grænseåbninger på landjorden, smidigere procedurer og sikkerhed for nødhjælpen og nødhjælperne, bliver air-drops blot et fortvivlet slag i…
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde