Danske Handicaporganisationer frygter besparelser hos DR
Danske Handicaporganisationer er bekymret for, at hvis der skal spares hos DR, vil det gå ud over tjenester til handicappede som eksempelvis synstolkning. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Handicaporganisation er bekymret for, besparelser hos DR vil lande på eksempelvis tekstning til hørehæmmede.
Næste år skal der indgås et nyt medieforlig, og flere politikere har allerede luftet, at de ønsker besparelser hos DR.
Det vækker bekymring hos Danske Handicaporganisationer.
Et nemt sted at spare frygter organisationens formand, Thorkild Olesen, nemlig vil være på DR's hjælpetjenester til handicappede.
- Noget af det, som Danmarks Radio gør rigtig godt for tiden, er at lave tilgængelighed for mennesker med handicap.
- Og vi er bekymret for at ved en spareøvelse, så vil det være noget af det første som ryger, siger han.
DR tilbyder blandt andet tegnsprogstolkning og oplæsning af undertekster til døve og blinde og svagsynede.
Det er vigtigt, at folk med et handicap også kan følge med i, hvad der foregår i fjernsynet, understreger formanden.
- Det er lige så vigtigt for os, der har et handicap, som for alle mulige andre at vide, hvad der foregår i verden omkring os.
- Det er vigtigt for, at vi kan deltage i demokratiet, og for, at vi kan være inkluderet i et samfund, at vi også har en mulighed for at følge med i medierne, siger Thorkild Olesen.
Dansk Folkeparti har foreslået at skære 25 procent af DR's budget svarende til omkring 900 millioner kroner.
Derudover ser partiet gerne, at licensen bliver afskaffet, og pengene i stedet skal findes på finansloven.
Danske Handicaporganisationer er ikke alene om at frygte besparelser hos landets leverandør af public service-indhold.
Producentforeningen, en brancheforening af indholdsproducenter, er også skeptisk ved en udsigt til besparelser.
- Hvis man skærer 25 procent af DR, så sætter man det danske indhold under et endnu større pres, sagde direktør i Producentforeningen Klaus Hansen onsdag.
I alt har DR fem hjælpetjenester, som er undertekster, tegnsprogstolkning, synstolkning, oplæste undertekster og en tjeneste, der tilbyder nyheder til svage læsere.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker