Danske Patienter: Aftale om sundhedsklynger er uforpligtende
Regeringens aftale med regioner og kommuner om sundhedsklynger er alt for ukonkret og uforpligtende, mener Danske Patienter. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Der er for lidt fokus på økonomien i ny aftale som sundhedsklynger, mener Danske Patienter.
Regeringens aftale med kommuner og regioner er både ukonkret og uforpligtende.
Det er et problem at aftalen ikke for alvor er bindende, da der skal nogle økonomisk bindende aftaler til, for at skabe den forandring der er brug for.
Det mener direktøren for Danske Patienter, Morten Freil.
- Økonomien er vigtig. Det er den, som skaber debatten mellem regionerne og kommunerne, om hvor patienterne skal behandles.
Noget som i dag et er et stort problem, hvor flere patienter føler, at de falder mellem to stole.
Derfor mener han, at udfordringerne med samarbejdet mellem regioner og kommuner bør løses gennem fælles økonomi.
- Hele forudsætningen bør være, at der er fælles økonomi, ellers ender det bare, som det er i dag, hvor patienternes behov overses, siger han.
I aftalen ser det ud til, at der kun er afsat 20 millioner kroner. Det er ifølge Morten Freil kun nok til at starte klyngerne op, og det er problematisk, siger han.
Aftalen lægger op til, at der skabes 21 sundhedsklynger ud over hele landet. De skal sikre, at kommuner, regioner og hospitaler arbejder langt bedre sammen om behandling og opfølgning af patienter.
Det er positivt, at regeringen forsøger at løse et stort og vigtigt problem, mener Morten Freil.
- Der er nogle gode intentioner, men der er intet konkret, som gør, at samlingsproblemerne i sundhedsvæsnet kan løses, siger han.
Den eneste måde at løse udfordringer på er at skabe nye institutioner, som arbejder med problematikken i fællesskab, mener han.
Danske Patienter ville foretrække, at kommuner og regioner laver institutioner med fælles økonomi og fælles personale, forklarer Morten Freil
Planen er, at en del af fremtiden for sundhedsvæsnet skal forhandles i Folketinget til efteråret.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde