Danske præster hælder til en rød regering
Danske præster hælder til en rød regering Foto: Joachim Adrian.
POLFOTO/Joachim Adrian
Forsker mener, at præster generelt støtter partier, som ønsker en økonomisk og social omfordeling af samfundet
Danske præster hælder til at stemme på partier i den røde blok ved det kommende valg til Folketinget.
Det viser en rundspørge blandt folkekirkens præster, som Kristeligt Dagblad har foretaget.
Blandt de præster, der har svaret, vil 46 procent sætte deres kryds hos et parti i rød blok. 22 procent støtter en borgerlig regering, mens 32 procent endnu ikke har besluttet sig.
Den store tilslutning til en regering anført af Socialdemokraterne kan skyldes flere ting, mener Anders Berg-Sørensen, lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
Han forsker i forholdet mellem politik og religion og peger blandt andet på grundlæggende kristne værdier som en forklaring på de venstreorienteredes popularitet blandt præsterne.
- Præsterne støtter partier, der ønsker en økonomisk og social omfordeling af samfundet. Det er præster, der har en kristen etisk holdning, som også er en social etisk holdning. De vil have en politik, der forsøger at bekæmpe ulighed og tager vare på de svage og udsatte. Det er klare værdispørgsmål, som betyder noget for disse præster, og her handler det også om integrations- og asylpolitikken, siger han til Kristeligt Dagblad.
Socialdemokraterne får i rundspørgen 21 procent af præsternes stemmer, mens SF følger efter med ni procent. Venstre ligger på syv procent, og det samme gør Radikale Venstre.
Ved lignende meningsmålinger i 2011 og 2007 var henholdsvis De Radikale og SF præsternes foretrukne parti.
Alle tallene skal ses på baggrund af, at næsten en tredjedel af præsterne som nævnt ikke har besluttet sig.
Der findes omkring 2000 præster i Danmark.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde